Visuelle metoder
I mit arbejde anvender jeg flere forskellige visuelle metoder. Nogle af metoderne har jeg selv udviklet gennem årene. Shadowboxing er et eksempel på dette. Shadowboxing er en metode, hvor der anvendes personlige objekter. Objekterne bruges til at skabe en forankring af vigtige minder. Det kan være minder om samvær eller tanker om én, man har mistet. Gennem denne proces vil følelserne omkring personen være meget intense, fordi vi ikke prøver at lukke af for minderne eller gemme dem væk – men tværtimod at gøre dem konkrete og virkelige. Personens vigtighed og det tabte nærvær vil gøre dig sårbar, men vil også være med til at sørge for, at personen lever videre inde i dig. Hvert objekt indeholder en fortælling. Fortællingen er fyldt med billeder af oplevelser og af ting, der er sagt og gjort. Dette medvirker til at fastholde og genskabe forbindelsen til dén, man har mistet og det er en metode, som hjælper med at håndtere tabet gradvist.
En anden metode, jeg anvender, er at visualisere problemet ved slet og ret at tegne det. Hvordan ser problemet ud? Når problemet tegnes, bliver mange tankemønstre pludselig meget tydelige. Hvad mangler i tegningen? Hvad er dominerende? Hvilke små ting fylder meget? Dette er blot nogle eksempler på måder at tolke tegningen på og disse tolkninger vil så skabe udgangspunkt for det fortsatte arbejde.
Eksempel på arbejdet med visualiseringer:
En person med akut stress tegnede sin situation. Hun var centreret som sagnfiguren Altas, der holder verden oppe. Figuren var placeret midt på papiret og holdt utallige byrder i et grænseløst rum, fyldt med ure uden visere. Da vi sammen kiggede på tegningen, var det tydeligt, hvor drænende og hvor alvorligt problemet var. Desuden gav billedet os nogle visuelle clues til, hvad løsningen kunne være. Eftersom byrderne var beskrevet som små ikoner, var det tydeligt at se meningen bag hvert problem. Yderligere var det nemt at se, hvilke opgaver, der ikke var hendes bord. Herefter blev de personlige grænser vigtige at få markeret på tegningen. Tiden til opgaverne blev tegnet ind og blev et visuelt organiserende pejlemærke. Opgaverne blev afgrænset og defineret. Vi ville have fundet ud af dette alligevel gennem samtalerne, men tegningen afkortede processen.